ANNONCE
At flytte hjemmefra forbindes ofte med frihed. Den første egen nøgle, et køleskab man selv bestemmer indholdet af, og muligheden for at indrette hverdagen uden forældrenes faste rammer. Men med friheden følger også alle de opgaver, som tidligere blev løst mere eller mindre automatisk derhjemme.
For unge med særlige støttebehov kan springet være stort. At blive mere selvstændig handler ikke kun om at have sin egen bolig. Det handler også om at kunne skabe struktur, købe ind, håndtere økonomi, passe aftaler og finde en god balance mellem fællesskab og tid alene.
Her kan et botilbud være en ramme, hvor den unge får mulighed for at udvikle færdigheder til voksenlivet med støtte tilpasset det individuelle behov.
Selvstændighed består af mange små færdigheder
Det er let at gøre selvstændighed til et spørgsmål om enten at kunne klare sig selv eller have brug for hjælp. Virkeligheden er mere nuanceret.
En ung kan eksempelvis sagtens transportere sig selv til uddannelse, men have svært ved at overskue økonomien. En anden kan være god til praktiske opgaver, men have brug for hjælp til at strukturere ugen og huske aftaler.
Derfor giver det mening at se på selvstændighed som noget, der kan trænes trin for trin. Hverdagen indeholder mange situationer, hvor den unge kan øve sig:
- at planlægge indkøb og måltider
- at holde styr på penge og budget
- at vaske tøj og gøre rent
- at komme op og afsted om morgenen
- at huske aftaler og praktiske gøremål
- at indgå i sociale fællesskaber.
Målet behøver ikke være, at alle skal kunne det samme uden støtte. Det relevante er, at den enkelte får mulighed for at udvikle sine egne kompetencer og tage mere ansvar dér, hvor det giver mening.
Boligen og uddannelsen har forskellige roller
For nogle unge kan det være relevant at kombinere STU – særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse – med en støttet boform. Men det er vigtigt at skelne mellem de to ting.
STU er et uddannelsestilbud for unge under 25 år, som på grund af funktionsnedsættelser eller andre særlige behov ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse, heller ikke med specialpædagogisk støtte. Uddannelsen tilrettelægges individuelt med udgangspunkt i den unges forudsætninger, behov og mål.
Et botilbud er derimod ikke automatisk en del af en STU. Behovet for bolig og støtte skal vurderes særskilt af kommunen efter de relevante regler.
Det er en væsentlig forskel for både den unge og familien. Når mulighederne undersøges, bør spørgsmålene derfor ikke kun handle om selve uddannelsen. Det er også relevant at tale med kommunen om den unges samlede støttebehov og om, hvordan hverdagen uden for undervisningstiden skal fungere.
Et botilbud skal passe til den enkelte unge
Behovet for støtte kan være meget forskelligt. Nogle unge har brug for tæt adgang til personale, mens andre kan klare en stor del af hverdagen selv med støtte på bestemte områder.
Ledestjernen er en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse med botilbud, hvor der blandt andet arbejdes med praktiske hverdagsopgaver, indkøb og budget med henblik på at understøtte den unges udvikling mod større selvstændighed. Den konkrete mulighed afhænger af den enkelte unges behov og kommunens visitation.
For familien kan overgangen også kræve tilvænning. Når en ung flytter hjemmefra, ændrer forældrenes rolle sig. Den hjælp, der tidligere var en naturlig del af dagligdagen, skal måske gradvist gives på en anden måde eller overtages af fagpersoner.
Netop derfor er det værd at se længere frem end til selve flyttedagen. Den relevante bolig er ikke nødvendigvis den, hvor den unge får mest mulig hjælp, men heller ikke automatisk den, hvor støtten er mindst. Den skal give mulighed for at klare det, man allerede kan, få hjælp til det, der fortsat er svært, og øve de færdigheder, der kan gøre næste skridt i voksenlivet mere overskueligt.
